General
Please fill in this form and give comments, so we can improve courses. The answers are anonymous. You can only answer once, so take your time :-). Answer in Danish or English as you prefer. Thank you! Teachers and Study Board
Moodle er utilgængelig den 1. august, fordi den flyttes til nye servere / Moodle is unavailable on August 1st because it will be moved to new servers
Please fill in this form and give comments, so we can improve courses. The answers are anonymous. You can only answer once, so take your time :-). Answer in Danish or English as you prefer. Thank you! Teachers and Study Board
Kurset starter tirsdag d. 10. september og jeg glæder mig til at se jer, og jeg håber på et spændende kursus
Introduktion til kurset: Bæredygtig energi- og klimaplanlægning
Første kursusgang er en introduktion til kurset og derudover er den en introduktion til planlægningsteori. I den forbindelse vil det være en rigtig god ide hvis I (gen)læser kapitel 1 i 'Planlægning i teori og praksis' som blev brugt på PRR-kurset på 2. semester. Ellers er det vedlagt her som PDF-fil.
I skal kun læse s. 1-17. Jeg kunne bare ikke finde ud af at skære filen over.
Anden kursusgang introducerer til det danske energisystem. I vil blive præsenteret for de store linjer i energisystemet, herunder hvordan energisystemet er bygget op, hvilke energikilder og teknologier der anvendes samt præsenteret for hvordan energisystemet er blevet udviklet over tid. Vi vil på kursusgangen diskutere fordele og ulemper ved forskellige energikilder og teknologier og diskutere hvordan fremtidens energisystem kunne se ud
Den første tekst i skal læse er regeringens energipolitiske redegørelse til folketinget som i korte træk ridser de energipolitiske initiativer og målsætninger frem mod 2020 op. Redegørelsen (17 sider) findes på nedenstående link:
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/dokumenter/side/energipolitisk_redegoerelse_2013-1.pdf
Energistatistik 2011 er en rapport der udgives hvert år af Energistyrelsen. Den viser nøgletal for energisektoren (forbrug, produktion mv.). Det er ikke meningen at i skal læse hele denne rapport fra ende til anden, men kig den igennem, så du har et overblik over hvordan energisektoren er opbygget. Rapporten er desuden god at kende, hvis du efterfølgende skal skrive essay eller projekt om energi i Danmark. Rapporten findes på nedenstående link:
Det danske Energisystem
3. Kursusgang fokuserer på global og overnational energi- og klimaplanlægning. Det rummer mange forskellige dimensioner, men jeg ved kursusgangen primært fokusere på 3-4 forskellige aspekter:
a. Hvorfor er det så svært at gå frem til fælles bindende aftaler i forhold til håndteringen af et globalt fælles handlingsproblem som klimaproblematikken? Her vil jeg trække på samfundsvidenskabelig teori om strukturen og magtfordelingen i det internationale system, hvorefter jeg vil konkretisere med de konflikter, der i klimaforhandlingerne har været i forhold til at nå frem til bindende aftaler.
b. Hvad er forholdet mellem magt og viden i forbindelse med internationale aftaler? Her vil jeg trække på samfundsvidenskabelig viden om epistemiske fællesskaber (vidensregimer) og deres betydning for fastlæggelsen af forståelsen (dominerende diskurser) af klimaproblematikken.
c. Hvorledes institutionaliseres forholdet mellem det økonomiske vækstparadigme og bæredygtighedsparadigmet? Her vil primært fokusere på EU's strategier i forhold til at kombinere økonomisk vækst og bæredygtighed, idet jeg dog også vil referere til de globale spændinger mellem Bretton Woods regimet (WTO, IMF og Verdensbanken) og Bæredygtighedsregimet (Stockholm 1972, Rio 1992, Johannesburg 2002, Rio 2012)
d. Hvis tiden tillader det vil jeg kort berøre europæiske virkemidler i forhold til energi- og klimaplanlægning (kvotemarkedet mv.)
Læsevejledning: Alle bør læse den første tekst, og derudover udvælge en af den øvrige tekster baseret på præferencer og forudsætninger
Det internationale system beskrives normalt som et anarkisk system i fraværet af en global stat. Der har på den baggrund udviklet sig sig et teorikompleks inderfor International Politik om Internationale Regimer, der analyserer, hvorvidt og hvordan sådanne regimer har mulighed for at påvirke staters adfærd, så de kan løse fælles handlingsproblemer såsom klimaproblemet. Denne tekst gennemgår dette teorikompleks med henblik på at forstå, hvordan internationale regimer har mulighed for at fungere fx i relation til håndtering af klimaproblemet.
Teksten er en introduktion, så for studerende fra sam bach er der muligvis ikke så meget nyt, hvorfor teksten kan skimmes. For de studerende med anden baggrund kan det give en udmærket introduktion til, hvordan IP-teorier ser på muligheder for internationalt samarbejde om klimaproblemer.
Artiklen analyserer klimaregimet(erne) i et regimeteoretisk perspektiv. Artiklens pointe er, at der ikke findes et klimaregime, men at der er en lang række regimer og organisationer, der interagerer eller kan interagerer på en frugbar måde. Det er en supplerende tekst.
Denne tekst er mest interessant for studerende med en samfundsvidenskabelig baggrund. Den behandler EU's deltagelse i klimaregimet. Det vurderes, at EU har spillet en positiv rolle i forhold til at udvikle regimet, og at EU ikke kan tillægges ansvaret for det noget paure udbytte i København
Jeg forestiller mig, at denne aratikel kan være specielt interessant for hum-tek studerende og studerende med en naturvidenskabelig baggrund, fordi den analyserer klimaregimet i et (system)design perspektiv, der ses som et system udviklet under betingelser med stor usikkerhed. Den rejser spørgsmålet om, hvordan scenarier og backcasting kan bruges som udgangspunkt for design
Dette er ren teoretisk baggrund for studerende med særlig interesse i specielt dette emne. Artiklen argumenterer for, at der er et underskud på institutionel kapacitet til at sikre løsningen af fælles handlingsproblemer i det internationale system skrevet af et at de store navne indenfor regimeteori. Artiklen er på ingen måde obligatorisk, men kan øjes igennem af særligt interesserede
Baggrundsartikel for studerende med interesse i scenarier.
Denne artiklel fra eksperterne i det intergovermentale climate change panel reflekterer i denne artikel over, hvordan fremtidige modeller om klimaforandringer skal konstrueres
Denne kursusgang handler om de udfordringer og muligheder, landbrugssektoren står over for i forbindelse med omstillingen til et fossilfrit energisystem. Biomasse er i dag langt den største kilde til vedvarende energi både i Danmark og globalt. Det er muligt for landbruget at spille en afgørende positiv rolle i klimaudfordringen, men der er et stort behov for at sammentænke omstillingen af produktionen med effekter på bl.a. natur, vandmiljø og fødevareproduktion.
Første del af kursusgangen introducerer til status, perspektiver og udviklingsveje for grøn omstilling af landbruget med fokus på energi- og klimaproblemet. Anden del af kursusgangen diskuterer, hvordan udfordringerne kan tackles via helhedsorienterede løsninger – eksemplificeret ved igangværende landbrugsrelaterede forskningsprojekter på Teksam.
På denne kursusgang skal vi beskæftige os med klima. og energiplanlægning på et lokalt og kommunalt niveau. Der er udvalgt en række tekster der kan begrunde og belyse hvorfor og hvordan vi arbejder med det på TekSam.
Otto-Zimmermann (2011) Embarking on global environmental governance (9 sider)
Først en kort debattekst fra generalsekretæren i ICLEI, en organisation af lokale offentlige administrationer der arbejder for miljømæssig bæredygtighed.
Robinson (1982) Energy Backcasting (8 sider)
Derefter en tekst af J.B. Robinson fra 1982, hvori han foreslår en (dengang) ny fremgangsmåde indenfor energiplanlægningen. Udgangspunktet er en kritik af den fremherskende 'Forecasting' teknik, hvorefter analytikere fremskriver energisystemets fremtidige udvikling ud fra den fortidige udvikling. Robinson fremhæver hvordan denne teknik ikke blot er upræcis, men også uhensigtsmæssig og foreslår 'Backcasting' som alternativ.
Energistyrelsen & KL (2010) Strategisk Energiplanlægning (8 sider)
Hertil kommer et uddrag af et nyligt oplæg fra KL og Energistyrelsen om Strategisk Energiplanlægning (SEP). Det er tanken at SEP skal udvikles til et handlekraftigt redskab, hvorigennem kommunerne sammen og hver især skal kunne planlægge omstillingen af energiforsyningen til en lokal, energieffektiv og vedvarende forsyning i fremtiden. Konceptet er nyt og fortsat under udvikling, men de overordnede rammer er præsenteret i dette oplæg.
I bedes ihvertfald læse afsnit 1-3 (side 4-11), resten kan betragtes som supplerende materiale.
Damsø (2012) Tilbage til fremtiden (25 sider)
De sidste 25 sider bedes i læse den sidste rapport - "Tilbage til fremtiden". Rapporten er udarbejdet som et eksperimentelt specialeprojekt på TekSam, med henblik på at afprøve SEP konceptet, og bidrage til dets videre udvikling.
Da der ikke resterer sider nok i pensum til den fulde rapport anbefales det at læse kapitel 1, 2, 8, 9 og 10 (Side 1-18, 123-132), der indeholder gennemgang af problemstilling, projektopbygning, teori & metode samt nogle af de væsentligste konklusioner. Den øvrige del af analysen gennemgås kort til forelæsningen. Det tilhørende bilagsmateriale indgår ikke i pensum.
Dbh Tue
Kursusgangen diskuterer, hvordan vi kan tænke planlægning i forhold til bæredygtig omstilling af socio-tekniske systemer, med det kombinerede bolig-energisystem som konkret eksempel.
Kursusgangen behandler, hvordan man teoretisk kan forstå sporafhængigheden i vores socio-tekniske systemer/regimer, hvordan vi kan forstå dynamikken i deres forandring, og hvordan vi gennem bevidste politiske strategier/planlægning kan ændre/etablere nye spor/regimer, der i højere grad kan realisere udfordringen om bæredygtig udvikling. I forhold til den sidste del vil vi diskutere mulighederne i forhold til
Teksterne til denne kursusgang har til formål dels at introducere til den teoretiske forståelse af planlægning som omstilling af socio-tekniske systemer, dels at udvide den med en specifik diskussion af sociale bevægelser/entreprenører som centrale forandringsagenter i sådanne omstillingsprocesser inden for byggeri.
Se introduktion og læsevejledning!
7. Kursusgang handler om energiplanlægning i Danmark og udviklingslande. Hvilke elementer er der i forskellige former for energiplanlægning? Hvem styrer og tilrettelægger energiplanlægningen. Hvordan inddrages forskellige typer af aktører og hvordan sikrer man ejerskab og kapacitetsopbygning?
Kursusgangen starter med et oplæg om den historiske varmeplanlægning 1 1980érne i Danmark. Herefter er der en kort opsummering af Marts 2012 aftalen som sætter rammerne for den fremtidige energiplanlægning og initiativer med vedvarende energianlæg. Og en kort gennemgang af den seneste klimaplan fra august i år. Kursusgangen slutter af med et oplæg om energiplanlægning i udviklingslande med speciel fokus på et vedvarende energi-projekt i Vietnam samt en gennemgang af planlægningsproceduren: Sustainable Energy Planning.
Der er vedhæftet flg. 4 tekster:
1. Energiaftalen fra marts 2012 (Den kan I skimme)
2. Klimaplanen fra august 2013 (Den kan også skimmes)
3. Virkemiddelkataloget (fra Klimaplanen) (Den kan også skimmes)
4. Et kort papir om sustainable energy planning (Den vil jeg foreslå at I læser)
5. Og rapporten: Sustainable Energy in Quang Tri i Vietnam (Den vil jeg også foreslå at I læser).
Venlig hilsen
Jan Andersen
Denne kursusgang handler om metoder der bruges i trafikplanlægningen og hvilken rolle de spiller i politiske beslutninger om trafikinfrastrukturinvesteringer.
Denne kursusgang skal vi på besøg i klimaministeriet. Fuldmægtig Thomas Capral Henriksen, der er kandidat fra RUC/Teksam, vil holde et oplæg og fortælle om arbejdet med regeringens klimaplan og det igangværende arbejde med klimaloven. Som forberedelse til besøget skal du derfor genlæse regeringens klimaplan, der også var på programmet på 7. kursusgang.
Vi mødes i klimaministeriet kl 9.30: Stormgade 10-12, 1470 København K
Såfremt du er forhindret i at deltage (er syg eller lignende) bedes du skrive en mail til Thomas Budde Christensen (tbc@ruc.dk, tlf. 20 78 43 78), så vi ikke står og venter på en der ikke kommer.
Denne kursusgang omhandler industri virksomheder og deres arbejde med energi- og miljøspørgsmål. I vil blive introduceret til de mest gængse metoder og teorier inden for feltet og vi vil kigge på hvordan moderne produktionsvirksomheder tilrettelægger arbejdet med at reducere energi og miljøbelastningen fra deres processer og produkter. I vil blandt andet blive introduceret til Environmental Management (miljøstyring på dansk), livscyklusvurderinger, eco-design og carbon footprinting.
Teksten er et uddrag af en bog om environmental management (på dansk kaldet miljøstyring). Teksten introducerer til hvordan virksomheder kan arbejde med energi- og miljøproblemstillinger knyttet til produktionsprocesserne.
Denne rapport indeholder guidelines til hvordan virksomheder kan arbejde med opgørelser over produkters klimaaftryk - et såkaldt "carbon footprint". Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem World Resource Institute og World Business Counsil for Sustainable Development. Rapporten er en del et større sæt standarder der samlet kaldes Greenhouse Gas Protocol, og er en af de internationalt set mest anvendte standarder.