Beskrivelse:

Tid spiller en central rolle i hverdagslivet og især i arbejdslivet har vi traditionelt fokuseret på målelige størrelser såsom arbejdsdagens længde og arbejdets placering på døgnet for at forstå tid og belastning i arbejdet. Men i det moderne liv og arbejde er tidsdimensionen grundlæggende forandret. Arbejdet er opgaveorienteret, så gennemførelsen af opgaven indenfor fastsatte deadlines er vigtigere end den tid, der er medgået. Fritiden fyldes ud af spændende og personligt udviklende aktiviteter. Vi skal være i bevægelse hele tiden. På arbejdspladsen har den enkelte medarbejder i høj grad mulighed for selv bestemme hvordan, hvor og hvornår opgaven skal løses. Derfor er selvledelse og selvregulering af tiden – at få tidspuslespillet til at gå op - i sig selv en væsentlig opgave og et krav fra lederne. Meget tyder på, at tidens kvaliteter er afgørende for belastninger som stress og stadig flere udvikler depressioner og andre psykiske lidelser når det sociale liv accelereres. Hertil kommer at tiden fragmenteres – at tiden splittes op i små bidder - så der aldrig er tid til løse opgaver der kræver fordybelse, et voksende problem. Mange oplever at det er vanskeligt at udvikle relationer med de kvaliteter der er knyttet til nærvær og autencitet. Livets hastighed fører til fremmedgørelse og mangel på retning. Men hvordan kan vi forstå og undersøge tidens kvalitet? og hvordan kan man skabe et hverdagsliv med sunde rytmer?

Mulige problemstillinger: - Tid og temporalitet under grænseløse arbejdsvilkår - Tendenser indenfor arbejdstid (selvledelse af tid, gratisarbejde, opgaveorienteret tid, former for arbejdstid) - Tid, temporalitet og rytmer i hverdagslivet - Temporalitet og magt - Tid i forhold til sundhed og stress - Køn og tid - Selvledelse af tid og familie-arbejdslivsbalance og interaktion i et kontrol og agency perspektiv - Måling af tid, standardisering af tid - Pauser, fællesskab og rytmer i arbejdet - Interventioner og forandringsmetoder rettet mod arbejdspladsens tidsmiljø (Fra mindfullness til relationel koordinering)

Formål:

Målet med kursets er, at den studerende opnår:

• Viden: De studerende introduceres til den eksisterende viden indenfor den sociologiske tidsforskningen, og de udfordringer der er forbundet med denne forskning grundet forandringer i det moderne liv. Gennem introduktion til tidssociologiske begreber og studier gives den studerende indsigt i samspillet mellem arbejde, hverdagsliv temporalitet, på den ene side, og arbejdslivsforskningens kernebegreber, på den anden side.

• Færdigheder: Den studerende opnår gennem kurset færdigheder i at kunne analysere de temporale aspekter af hverdagslivet og arbejdslivsstudiets kernebegreber: Kontrol, stress, relationel koordinering i familier og på arbejdspladser, stress, social kapital, trivsel, arbejdsdeling, fleksibilitet, standardisering, kultur, fællesskaber og praksis.

• Kompetencer: Kurset sætter de studerende i stand til at arbejde med tidssociologiske begreber og temporalitet som genstand for arbejdspladsinterventioner og forandringsprocesser der fremmer arbejdsmiljøet og arbejdslivets kvalitet generelt