Nationer og nationalisme – mellem autenticitet og konstruktion

Forståelser af folk og nationer er siden 1800tallet blevet fundamentet for demokrati og for både individuelle og kollektive rettigheder, men samtidigt har det været (og er) konfliktfyldt, hvem der er med i folket og nationen, og hvilke værdier, historier og kulturelle former folket og nationen skal hylde og holde i hævd. Kurset handler om de historiske processer, som fører til at konfliktfyldte begreber som folk, nationer og nationalisme er virksomme fænomener i de kulturelle, sociale og politiske måder, vi indretter os på i den moderne verden. Konflikterne handler ikke kun om in- og eksklusion, mindretal og majoritet, men også om suverænitet, som vi fx ser det med kurdernes og palæstinensernes kamp for national selvstændighed.

Samtidig med at begreber om folk og nation er blevet uomgængelige for verdens kulturelle, sociale og politiske indretning, har utallige forskere, intellektuelle og diverse politiske bevægelser kritiseret brugen af betegnelser som folk og nation ved at fremhæve, at de ikke er naturlige men konstruerede forestillede fællesskaber, og at de tjener eliten, populismen, fascismen, osv. Som følge heraf bliver folket og nationen nogle gange set som en normaliserende magt, som udgrænser mangfoldighed og alternativitet. Andre gange anses folket og nationen som den naturlige, kritiske opposition til magthaverne. Med kurset vil vi analysere og diskutere forskellige eksempler på disse tilsyneladende paradoksale historiske processer. Kurset er således tematisk opbygget. Hver kursusgang handler om en vigtig eksemplarisk case (fra både Danmark og verden), som belyser væsentlige aspekter af de processer, som fører til folkets og nationens autenticitet og til deres konfliktualitet.

Kursusform

Kurset kombinerer forelæsninger med fælles diskussion af udvalgt litteratur og kildeeksempler.

Litteratur og kildeeksempler finder I under hver kursusgang. Her finder I også en kort introduktion til kursusgangens litteratur og spørgsmål til kildeeksemplerne. 

Hver kursusgang vil indledes med en forelæsning om kursusgangens tema. 

Derefter skal I arbejde i grupper med at analysere 2 - 4 udvalgte historiske kilder med udgangspunkt i spørgsmål, som underviserne har stillet til teksterne. 

Vi afslutter med plenumdiskussion og opsamling.

Forventet arbejdsindsats

Et semesters fuldtidsstudium udgør 30 ECTS. 1 ECTS svarer til 27 timer. Det betyder, at et semesters fuldtidsstudium udgør 810 timer. Man skal altså som studerende hvert semester bruge ca. 400 timer på sit projektarbejde, og ca. 400 timer på kurser. Et kursus på 5 ECTS svarer til en arbejdsindsats på 135 timer og et kursus på 10 ECTS svarer til en arbejdsindsats på 270 timer.

På dette kursus er arbejdsindsatsen fordelt på følgende måde:

Samlet arbejdsbelastning: 5 ECTS= 135 timer.

Der skal påregnes i alt 134 timer, der fordeles således:

Mødetimer på kurset: 16 timer (8 kursusgange à 2 timer) Løbende forberedelse: 70 timer (10 timer pr kursusgang) Afsluttende eksamensopgave: 40 timer Litteratursøgning: 8 timer

Øvrige aktiviteter: Forberedelsestid omfatter både læsning af og andet arbejde med kursets pensum forud for og mellem kursusgangene samt løsning af diverse opgaver undervejs på kurset, som forudsætter forberedelse. Andre aktiviteter omfatter bl.a. semesterintroduktion, litteratursøgning, ekskursioner, deltagelse i diverse foredrag, seminarer mv.

Du kan læse mere om fuldtidsstudier her: https://intra.ruc.dk/for-ansatte/uddannelseskvalitetsportal/oversigt-over-studienaevn/studienaevn-for-kultur-og-identitet/arbejdet-med-kvalitet-i-uddannelserne/fuldtidsstudier/